
Campus med dens flotte facader.
I forbindelse med et praktik- eller projektophold stiller Career Campus en bolig til rådighed for dig. Vi har skabt et miljø, hvor studerende og nyuddannede kandidater bor og mødes med hinanden på tværs af faglighed og kulturer. Med Campus imødekommer vi desuden de praktiske udfordringer, som kan opstå i forbindelse med en studie- eller jobudstationering i Vestjylland.
Indretning af Campus
På Campus er der indrettet 28 værelser på ca. 16 m2. Værelserne indeholder seng, skrivebord, natbord, klædeskab, lamper og har alle eget toilet og bad. I bedste kollegiestil deles man derudover om køkken og diverse fællesrum med sofa og tv. Campus er hovedsageligt indrettet med enkle og kvalitetsbevidste møbler fra det danske firma Hay, og der er rig mulighed for at sætte sit præg på omgivelserne. Beboere har desuden fri adgang til trådløst internet på 80 Mbit/s samt fælles vaskefaciliteter i kælderen.
Campus' beliggenhed
Campus har en smuk beliggenhed, hvor der fra flere af værelserne er kig til Ringkøbing Fjord. Campus ligger centralt i Ringkøbing, og i nærheden finder du et rigt udvalg af indkøbsmuligheder og offentlige transportmuligheder. Herudover har byen et aktivt og spændende forretningsliv, hvor specialbutikker byder på alt fra sko og tøj til friskmalet kaffe. Hertil kommer en biograf, et bibliotek og flere restauranter. Virksomheden dækker udgiften for bolig, mens Career Campus – udover den daglige drift – står for faglige og sociale arrangementer.
Mangler du et praktiksted eller en virksomhed til dit studieprojekt, så opret en praktik/projektbeskrivelse og evt. CV - Opret bruger her.
Find dit praktiksted eller en virksomhed til dit studieprojekt blandt virksomhedernes opslag her på sitet - se Praktik- og projektbørs.